Vicevært og ejendomsadministration
FOTO : DOMIS
Ejendomsadministration
Sinding & Co. Ejendomsservice A/S
står for viceværtsfunktionen og ejendomsadministrationen.
Kontaktoplysninger
Mail: nhh@sindingco.dk
Tlf: 86 76 14 14
Ejendomsadministrationen står bl.a. for at hjælpe med:
Regnskabsmæssige opgaver
Opkrævning af ejerudgifter
Udarbejdelse af fællesregnskab og varmeregnskab
Fælles kommunikation til ejere (herunder referater og kritiske informationer)
Derudover hjælper ejendomsadministrationen med:
Navneskilte til døre og postkasser
Bestilling af nøglebrikker
m.fl.
*Den samlede liste kan ses i dokumentet nederst på siden.
Viceværtsfunktion
Vores vicevært, René Gamborg Nordentoft, er her for at hjælpe med praktiske spørgsmål og vedligeholdelse.
Kontaktoplysninger
Mail: rgn@sindingco.dk
Tlf: 20 85 52 94
Viceværtkontoret ligger i gården ved siden af skralderummene.
Ved akutte skader udenfor normal arbejdstid (hverdage man-torsdag 07:00-15:00, fredag 07:00-12:00) henvises til vagthavende vicevært på tlf. 20 28 58 06. Bemærk: Mistede nøgler, internetproblemer, m.fl. betragtes ikke som akutte opgaver.
Viceværtens opgaver
I en stor bygning som Lighthouse er der mange driftssystemer og elektriske installationer, der skal efterses og vedligeholdes. Det er blandt andet viceværtens opgave at være med til dette. Derudover er hans opgave at være med til at sikre, at vores skønne hjem fremstår rent, pænt og imødekommende. Det er vigtigt at understrege, at det ikke alene er viceværtens ansvar, men også os som beboere samt alle dem, vi samarbejder med for at opretholde vores ejendom og fælles arealer såsom gartnere, rengøringsassistenter, mv.
Det er vigtigt at understrege, at viceværten har til opgave at sørge for alle vores fællesområder. Derudover tilbyder Sinding og Co., at man som ejer kan tilkøbe sig ekstra opgaver inde i sin egen lejlighed. Du kan se en liste og prisoversigt i følgende dokument.